En varm velkomst!

Jeg synes overskriften var passende på flere planer. For det første er der det forventede - nemlig den tunge varme, der hænger over mit nye midlertidige hjem, i Madurai. Vores nye tøj gør varmen lidt letter at holde ud, selvom man skulle tro det var modsat, vi har jo trods alt mere tøj på end hvad vi ville havde haft derhjemme på en sommerdag, eller efterårsdag for den sags skyld,  men det er dejlig luftigt.

Danske og tyske volontører sammen med Shamilla og skoleinspektøren for The school for the Mentally Challenged children.


 Men ikke nok med varmt vejr - vi har også fået den bedst tænkelige modtagelse fra YMCA Madurai. Alle er bare så søde og hjælpsomme og er der noget man gerne vil vide, et sted man gerne vil hen eller noget man mangler så står de på spring - det er bare en kæmpe oplevelse. Det skal dog også siges at man skal vende sig til ikke at måtte tage af bordet, hente vand eller stå op uden at blive tilbud en stol. Det er en øvelse i at opføres sig som der bliver forventet.
Det her indlæg bliver lidt langt. For selvom det godt kan være inderne heller en gerne vil hjælpe, så tog det lige en uges tid med internettet.
Indtil videre har vi været lidt turister og været ude at besøge de forskellige projekter - men det kan I se på billederne.

Shamilla og mig der lidt skræmt kører gennem Madurais gader. Trafikken her er ikke som hjemme!

The school for the Metally Challenged Children - spisetid

Nogen af børnene i play school - som vi skal være en del af. Hold op indiske børn er nuttede.

Billeder her er fra døveskolen vi også har besøgt.