Fra 1 milliard til 5 millioner

Jeg er tilbage i Vinderup og det er indrømmet med lidt blandede følelser. Det her indlæg kommer til at kigger tilbage og se lidt på hvad mine første tanker om at være hjemme, og om at have været af sted.
Det er slut med de mange dufte, de mange mennesker og en hverdag hvor der hele tiden sker noget nyt.
På samme tid er det ikke slut inde i mit hoved, og der er mange ting jeg lige skal vende mig til. Blandt andet, at alle er så lige i forhold til hvad jeg har set det sidste halve år - og det er jo selvfølgelig positivt for Danmark, men det er også dybt uretfærdigt og svært at forholde sig til når jeg sammenligner med Indien. Man skal også vende sig til de praktiske ting, som for eksempel at man må drikke vandet direkte fra vandhanen og at man ikke behøver passe på med at gå ud i regnvejr.

Når det så er sagt, så har jeg også fået simpelthen så mange positive ting med fra min tur - jeg er så taknemlig for jeg fik lov til at tage på mit livs første store rejse, og så til sådan et fantastisk land.
Jeg har fået gode venner mere end 9000 km væk, både fra Indien, men også mine tyske volontørvenner og noget så ueksotisk som Nordjylland hvor Pernille jo kommer fra. Jeg glæder mig til at holde kontakten med jer alle. Som jeg snakkede med Shamila om, som var vores "indiske mor", vi behøver ikke sige farvel, vi kan sige vi ses.

En anden ting jeg er blevet ret opmærksom på siden jeg tog hjemmefra er, på den ene side hvor stor verden er, og hvor meget der er at opleve, og på den anden side hvor lille verden den også er - altså hvor nemt det er at komme rundt i den.
Det er jeg ret sikker på, jeg kommer til at udnytte meget mere!

Jeg slutter den her blog for nu, men jeg kan ikke udelukke at der bliver åbnet for den igen hvis jeg skal rejse senere :)

Jeg har lige lidt restbilleder fra vores tur - generelt har jeg super mange billeder jeg skal forsøge, at få styr på.

Tak fordi I har fulgt med, det har helt klart hjulpet mig med at få skrevet, at jeg ved der er nogen der læser med.

Lotustemplet i Delhi - hold op set var flot! 

Templet, nu med Pernille

Det Gyldne Temple i Amritsar - jeg ved godt jeg har sagt det tusind gange, men der var bare SÅ mange flot ting at se!

Udsigt fra den største moske i Indien - solnedgang over tagene

Det var fredag og der var rigtig mange der skulle til fredagsbøn, den her gade så spændende ud, så der var vi nødt til at skulle ned af

solnedgangen en af de sidste dage i Delhi

Det er også tid til et på gensyn til Pernille som er rejst videre til New Zealand - jeg vil da godt lige bruge lidt plads her på bloggen til også at takke dig for en skøn tur, vi har oplevet nogen ting os to. 

Room with a view!

Efter Varanasi - den meget spirituelle by gik turen op i bjergene. Det var en længere tur kan man vist roligt sige. Der var meningen turen fra Varanasi og til en by der ligger for foden af bjerget skulle tage 16 timer, men det gjorde den ikke fordi der er rigtig meget tåge for tiden og derfor kører togene super langsomt. Derfor blev det til 22 timer i tog - ja 22. Men så fik jeg også en ny lille ven, der var en drenge, omkring 2 år, som synes vi var alt for sjove fordi vi var hvide - så ham legede jeg en del med.
Så vi ankom til byen for foden af bjerget klokken sent om natten, vi sov og så startede turen op - i Jeep. 3 timer op, af veje der var SÅ snoede, jeg har aldrig set noget lignede! Det endte også med jeg nærmest blev syg og den første dag var lidt streng deroppe fordi der var vildt koldt også - men heldigvis havde vi brændeovn.
Dagen efter var det det hele værd! Vi var ude at trekke i bjergene - vi så Himalaya, normalt er jeg ikke mega naturagtig, men hold da op! Det var helt vildt flot. Jeg vil prøve at putte nogen billeder ind af det, men det er jo ikke rigtig til at fange.
Det var så lækkert at være ude at bruge sin krop - det er altså ikke så meget man får lov til det her, men det gjorde vi virkelig den dag - hold op jeg sov godt!
Forresten var vi lige over den nepalesiske grænse et par gange.
Dagen efter havde vi ét virkelig stort high light - paragliding!! Det var alt for sjovt, det er ikke sidste gang, selvom jeg et ganske kort øjeblik var lidt i tvivl om hvorfor jeg havde sagt ja :)
En anden sjov ting ved Darjeeling er at på grund af deres geografiske placering er der rigtig mange buddhister deroppe. Så vi fik set et kloster - nogen gange er det altså lidt svært at følge med i alle de religioner!
Apropos religion mødte vi en som er forholdsvis ukendt for mig da vi kom til Amritsar som ligger i Punjab. Hos nogen ringer der måske en klokken med Punjab, der har nemlig været en del uro her før i tiden, mellem hinduer og sikher. Sikherne har et af deres størst templer i Amritsar, og det var det vi skulle ind og se. Hold op det var flot! - det er ikke til at beskrive, men jeg håber billederne derfra kan sige lidt.
Dagens fact hænger sammen med mit møde med sikhisme. Der sker nemlig det at sikher har en fantastisk hovedbeklædning. De går nemlig alle sammen med det vi kender som en turban. Nu ved jeg ikke så meget om det, men hold op hvor ser det sejt ud - og så er det ovenikøbet en del af deres religion!  

De bjerge der- de var fantastiske!

Vejen var pæn stejl

Mere bjerg

Det her er grænsen mellem Nepal og Indien

Jaa, vi klarede os hele vejen til toppen

Oppe i bjergene fandt vi de her tre børn - de boede meget alene, og de synes Iphones og hvide piger var ret sjove

Jeg var dybt forelsket i de her bjerge!

Min nye togven - ham ville jeg godt have haft med hjem!

Det Gyldne Temple - med to tørklædedækkede piger

Der var ret vild kø for at komme ind, forståeligt, der var SÅ flot derinde!

Guld, guld, guld - 850 kg siger man 

Min rejse er ved at have nået sin ende - det er med blandede følelser!