En uge med besøg fra Danmark

Tiden den går bare så hurtigt og jeg forsøger virkelig at følge med. Siden sidste blog har Pernilles forældre og to søstre været her - det var vildt sjovt at se Indien gennem deres øjne, man ser jo forskellige ting. Vi fik redet den første tur på en elefant, og jeg er helt sikker på det ikke er sidste gang Pernille og jeg gør det menes vi er i landet. Også Pernilles familie synes det var en god oplevelse.
Derudover fik vi vist dem vores hverdag med blandt andet en aftengudstjeneste hvor vores kor sang, Lektiecafeen og Play School og eller bare hele den stemning der er her i byen - larmen, lugtede og de rigtig mange mennesker var indtryk i sig selv. Vi var også så heldige at der på Pernilles families hotel var både pool og fitnessrum, så det var skønt at tage et par shorts på (det er første gang i over 2 måneder jeg har kunne det) og løbe en tur på et løbebånd. Nu glæder jeg mig bare hel vildt til på søndag hvor mine forældre kommer og skal bo i byen i 10 dag, det bliver en god oplevelse for os alle sammen!
Ellers har vi været i gang med at male på væggene i Lektiecafeen - faktisk har vi brugt hele weekenden på det projekt, men det har været vildt hyggeligt. Ikke mindst fordi der har været forskellige børn og voksne forbi for at se hvad det var de hvide havde gang i. På den måde mødte jeg tre sjove gutter der bor over på Boys Home der er et slags børnehjem i YMCA-regi, det var vildt sjovt at snakke lidt med den.
Fun fact fra den her uge: hvis man tænder for fjernsynet her ( ja, sådan. Et har vi) kan man ikke undgå at så falde over en indisk film - filmindustrien er kæmpe stor, de har jo Bollywood som de fleste nok kender, men her i Tamil Nadu som er den stat jeg bor i, har de faktisk den andenstørste industri, og det er de meget stolte af.

Søde Janani - hun er lærer i Play Schoolen

Suthasan og Prem klædt ud på Childrens Day

Vi havde lavet en lille optræden som skulle lære børnene farverne. De bliver bare altid lidt generte når der er andre mennesker.

Malerprojektet 

Jeg synes resultatet er blevet rigtig fint.

It`s nice to be important, but it's more important to be nice!

Monsterfisk - drengen i Lektiecafeen er glade for deres nye venner

mere monster

Monster

Monster - igen :) 

Drengene er lidt for gode til at slås - jeg synes det var på sin plads med teksten "No fighting" 

Fra elefantturen da Pernilles forældre og to søstre var her

De er pæn store sådan nogen elefanter kan jeg fortælle! Men det var sjovt, det var ikke sidste gange jeg skal ride på sådan en! 

Kristent bryllup på indisk

Jeg kan ikke rigtig nå at følge med, der skal bare rigtig meget de her dage. Men jeg vil gerne starte der hvor bloggen sluttede - nemlig at vi skulle til bryllup og forlovelsesfest hos en af de unge piger som er med i den ungdomsgruppe vi også er i som er tilknyttet kirken. Her holder de bryllup en dag og forlovelse dagen før. Det er ikke fordi de reelt bliver forlovet den dag, de er nemlig blevet forlovet lang tid før til en anden ceremoni hvor de to familier er blevet enige om de gerne vil have de to unge gift - det er en mere uofficiel ceremoni hvor den vi var til var den officielle. Traditionen med at arrangere ægteskaber lever i bedste velgående her, men inderne snakker meget om der er ved at ske et skift. Det bryllup vi var til havde bruden fået lov til at sige nej, hvis hun ikke brød sig om den fyr hendes forældre havde fundet - og det er jo rart at man kan sige nej.
Så vi altså til forlovelsesfest sidste søndag.
Jeg havde lidt nogen forventninger til hvad den her fest skulle gå ud på. Nogen ting var præcis som jeg regnede med, for eksempel størrelsen på festen. Vi havde fået at vide der ikke kom så mange til forlovelsesfesten, der kom ca 300, men så kom der jo også omkring 1500 til selve brylluppet. Alt var guldfarvet og med glimmer og kvinderne havde nogen flotte flotte sareer på, jeg havde prøvet det bedste jeg kunne at tage sareen rigtigt på og vi fik også meget ros for dem.
Men der var også nogen ting der bestemt ikke var som jeg regnede med og det var meget de samme ting til både brylluppet og forlovelsen der gik igen. Jeg må indrømme jeg blev lidt skuffet til selve brylluppet. Da den kirkelige ceremoni var slut kørte vi hen hvor festen skulle holdes, og selve festen gik ud på, at alle gæster (husk der var 1500 hvis ikke mere) skulle op på den opstillede scene, aflevere deres gave og have taget billeder med brudeparret. Der var et par stykke der forsøgte at spille en sang for parret - eller hvor enten ham eller hende alt efter hvem de kendte, eller holde en tale, men parret kunne ikke rigtig høre noget som helst fordi de skulle stå på scenen og have taget billeder. Hvis man som gæst ikke stod i kø, så kunne man gå op og spise sin middagsmad. Det er også noget der er absolut anderledes end derhjemme. Vores store fester har faktisk mad som omdrejningspunkt på en eller anden måde, vi sidder og bruger tid på at nyde god made ved borde sammen, få en god snak. Her er mad noget man spise for ikke at være sulten, også selvom man er til bryllup. Man kommer ind i et kæmpe rum hvor man sætter sig ved et kæmpe langt bord, hvor man højest kunne snakke med sin nabo og så spiser man, indtil man er færdig og så går man igen. Det er meget specielt, især fordi det er så anderledes. Det var en lidt mærkelig oplevelse, både fordi det ikke helt var hvad jeg regnede med, men især fordi jeg har det svært med arrangerede ægteskaber, i min verden kan man ikke snakke om kærlighed når de to mennesker der bliver gift, faktisk ikke kender hinanden. Samtidig er det meget almindeligt her, og jeg synes det er utrolig interessant at opleve fordi der er så utrolig mange mennesker hvis ægteskab starter sådan.
Nå, men før det bliver alt for langt, og før billederne, så får i dagens fact.
Her i Madurai har næsten alle kvinder blomster i håret - hver dag. Man kan ikke gå på gaden uden at finde en ældre dame der gerne vil sælge blomster til en. Og selvom jeg ikke er specielt god til blomster har jeg nu lært duften af jasmin - det er nemlig primært dem de har i håret - jeg tror i hvert fald nok det er jasminer.

Den kommende brud til hendes forlovelsesfest - hun havde 4 forskellige flotte sareer på.

"Industrikøkkenet" som jeg så det - her spiste alle gæster på skift. Det lignede mere en kantine en større virksomhed i Danmark end et bryllup.

Her er så scenen hvor alting foregik.

Nithija - bruden i kirken.

Der var rigtig mange præster til både forlovelse og bryllup - 10 styks faktisk.man kan også lige se en kvinde med blomster i håret.

Den superlange kø - jeg ved ikke om man kan se det, men den var lang!

Man kan rigtig se hvordan fotograferne stod der hvor det var bedst for dem, ikke for gæsterne.

Det var en speciel oplevelse at brylluppet gik så meget ud på at få taget de rigtige billeder - det var faktisk nærmest det vigtigste.

Vi fik lidt hjælp til vores sareer - da vi kom hjem fra bryllup - i midten har vi Shamilla der hjælper os rigtig meget hernede.

Happy Diwali!

Så fik jeg lov til at opleve en af de største festivaler Madurai kan byde på - og jeg er fan!
De hinduistiske helligdage bliver kaldt festivaler og Diwali er deres årlige lysfest og så vidt jeg forstår også fejring af det gode der besejre det onde. Det har været nogen dage fyldt med fyrværkeri, fest og glade dage. Gaderne har henholdsvis været voldsomt fyldte og helt tomme, kun fyldt med skrald. Dagen inden selve Diwaliaftnen var vores gade lukket og  biler og autos (de små trehjulede scootertaxaer) udskiftet med tusindvis af mennesker, fordi der var så mange mennesker så det nemmeste var at lukke vejen.
Diwali blev for mit vedkommende fejret med en anderledes udgave af studenterkørsel - vi skulle nemlig ud at besøge fem forskellige hjem, iført vores pæneste saree, som vi forresten selv fik foldet så godt vi kunne, fik en hel masse mad og frugt og drinks var blevet byttet ud med en hel masse gaver af forskellige slags.
Som jeg har fortalt før, er det tradition at give gaver til sine gæster, så vi blev overlæsset med smykker, nye sareer, slik og penge, de skulle bringe held og lykke.
Det var fem meget forskellige familier vi besøgt. Det første sted var et ældre ægtepar som var vildt søde - de inviterede os hjem til dem igen, så vi kan lære at lave mad og så fik en god snak, og morgenmad. Jeg var simpelthen nødt til at spørge manden i huset om noget, fordi jeg blev lidt overrasket. De havde nemlig en Buddha, Jesus, et muslimsk skrift og så det obligatoriske hinduistiske husalter. Det er ret interessant, fordi det plejer at været ret tydeligt hvilken religion man følger, men som manden sagde: "ja, jeg er hindu, men han er jo Guds søn og hans velsignelse vil jeg gerne have". Det synes jeg var ret interessant, og lidt sjovt.
En anden ting man ikke tænker over normalt, men som bliver tydeligt når man kommer på besøg hos familier er, at de tit bor i storfamilier. For eksempel mødte vi en familie hvor et brødrepar bor sammen med deres børn og koner, og forældre. De familier vi besøgt var økonomisk ret godt kørende, så de havde massere af plads til at bo, men det kræver stadig noget at få sådan en familiestruktur til at fungere - stor respekt!
Vi oplevede også nogen hinduritualer - vi blev blandt andet velsignet af en bedstemor med en prik i panden og 20 Rupees - altså omkring 2 kroner - igen skulle det gerne give os held og lykke. Vi fik også tændt nogen lys for nogen guder på deres hjemmealtere. Og så var der selvfølgelig fyrværkeriet! - og det er et kapitel helt for sig selv. Der har været rigtig meget fyrværkeri, massere af larm og farver og sælgere der gerne vil sælge fyrværkeri i forskellige kvalitet - og pris.
Det sidste jeg kunne tænke mig lige at fortælle er, at vi var hos en anden familie der virkelig også var søde. De havde en datter som skal giftes, og vi så et kæmpe album fyldt med billeder fra den dag hendes familie og hendes forlovedes familie blev enige om de skulle giftes. Den kommende brud og jeg snakkede en del om det der med bryllup i Indien og det var vildt spændende fordi det er så anderledes, men det må blive et andet blogindlæg. Og forresten fik vi en invitation til hendes bryllup - så nu skal jeg til kristent indisk bryllup i dag og i morgen og til hindu indisk bryllup til december - hvor bliver det spændende, det er jeg nødt til at skrive et indlæg om også!
Før billederne lige et lille fun fact: når man spiser en traditionel fin middagsmad her spiser man fra et bananblad og så bliver de mange små retter serveret for en - der følger et billede.

Billedet viser ikke helt hvor mange der var - men der hvor alle menneskerne går plejer der er at være fyldt af biler.

Morgenmad - 4 timer efter vi stod op, det tager sin tid af tage saree på når man ikke er inder.

En af husalterne - de har deres eget rum.

Jeg var så heldig at få lagt neglelak af en dreng - det har jeg ikke prøvet før, det havde hans vist heller ikke.

Et af de mange familiebilleder, det var et must alle steder!

Og et mere

Bedstemoren der gav sin velsignelse

Og det var bananbladet jeg snakkede om