Så gik der en uge mere

Det er blevet tid til endnu en opdatering, og den her gang er jeg nødt til at skrive lidt mere end hvad jeg har gjort de sidste gang. Der sker så meget - selvom det samtidig er hverdag. Selvom det aldrig bliver rigtig hverdag, fordi der er evige forandringer i dagenes program. Og faktisk er jeg begyndt at holde af den flydende udskiftning i programpunkterne for dagen - det giver sådan en afslappet stemning.

I torsdags var vi på besøg hos en af vores kollegaer fra Play School. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi fik lov til at være længere tid hjemme hos en af de indere vi snakker meget med, det var fedt! Vi fik spillet et indisk spil der i høj grad minder om bob, dog har man ikke nogen kølle, men man skal bruge fingerne. Så fik vi lavet en hennategning i hånden - det får I lige et billede med på vejen af, og så fik vi serveret sindssygt meget mad! - Det er meget uhøfligt ikke at spise op, men jeg spiste simpelthen til jeg blev helt grøn i hovedet, og alligevel fik jeg ikke spist alt, fordi Jananis mor var rigtig ivrig efter at fylde min tallerken igen - og jeg fik faktisk en lille reprimande for det, men jeg gjorde hvad jeg kunne. Vi fik siddet en masse på gulvet og forsøgte at spise så pænt vi kunne med fingrene. Det var virkelig rart at se et hjem der er i "middelklassen" et sted for indtil videre har vi kun besøgt de meget små hjem med få midler og det har været utrolig spændende - men noget helt andet. Der var en meget afslappet stemning og gennem Janani fik vi snakket med hendes mor også. Det hendes mor synes var mest vigtigt var vores familieforhold, vores forældres arbejde og uddannelse. Det er meget vigtigt hernede, men det er det selvfølgelig også derhjemme, men det er meget udtalt her.

Ugens andet store højdepunkt var i går hvor vi hold "Sports and games day" med børnene i Lektiecafeen. Vi fik lov til at låne YMCAs sportsplads hvor vi fik leget, spillet Høvdingebold og brændt noget krudt af - og det var lige hvad der var brug for. Jeg havde en lille udfordring i af forklare de forskellige lege jeg ville sætte i gang - men meget kan klares med tegnsprog, løben omkring og fagter - og så en lærer, der måske forstår hvad man siger, til at forklarer. Det var virkelig en fest at lade børnene lege alt hvad de kunne og det var fedt de gik så meget op i det. Det får i selvfølgelig også lige nogen billeder af.
Ellers er det meste af samfundet, inklusiv børnene i Lektiecafeen, travlt beskæftiget med at gøre klar til en af de største hindufestivaller der er på lørdag - nemlig deres lysfest Divali. Det skal fejres med massere er fyrværkeri, nyt tøj og god mad - så der glæder jeg mig til.

Fun fact: Der er meget forskel på om man er udlænding eller indere på rigtig mange punkter - også i forhold til priser. Skal man for eksempel ind og se vores flotte tempel så koster det 5 gange så meget hvis man er udlænding i forhold til hvis man er inder. Forskelsbehandling er en del af hverdagen hernede - både på godt og ondt.

Børnene fik bånd så de kunne se hvem de var på hold med.

Vi lavede et lille diplom til dem - stolte var de.

Om vinderen er...

Den samlede gruppe af lørdagens legebørn.

Også Pernille og Jeba synes Høvdingebold var spændende

Sådan blev resultatet af en halv times arbejde på min hånd. 

Sådan så det ud mens projektet var i gang.

Danskerne kommer

Den her uge har været helt anderledes - vi har nemlig haft besøg af 9 skønne danske KFUM og KFUK-ere. Det har været en uge med tid til eftertanke, men også med tid til en masse sjov og lange aftner med kortspil.
Vi har oplevet meget sammen, men jeg har bestemt mig for at slå ned på et par af de steder jeg har tænkt mest over efterfølgende.
Det første sted, som gjorde et specielt indtryk på mig var YWCAs plejehjem i Salem. Måske er det fordi jeg selv har arbejdet på et, at de virkelig påvirkede mig. Plejehjem er ikke lige hvad man har mest af i Indien, fordi det er forventet, at børnene tager sig af deres forældre når de bliver gamle - faktisk er man på den hvis ikke man har noget til at tage sig af en. På YWCAs plejehjem boede der 16 beboere, alle forholdsvis velhavende fordi det er ret dyrt at være der, 4500 RS (cirka 450 kroner) for en enkeltmandsværelse. På plejehjemmet faldt jeg i snak med en kvinde hvis eneste datter var taget til USA for at arbejde og derfor har fået en plads til sin mor på plejehjemmet. Aldrig har jeg mødt en med som smilte så meget! Man kunne godt mærke på hende hun savnede sin mand, som var død, og hendes datter som var rejst, men hun var virkelig stærk i sin tro og som hun sagde: "Jeg har jo altid min far" - mens hun pegede op i himlen. Det var skønt at se hvordan de ældre fik det bedste ud af deres situation.
Et andet, mindre positivt nedslag skal være de mange house visits vi har været på. I Salem har vi besøgt forskellige familier der er ramt at HIV/AIDS og i Madurai har vi hørt om børnene fra Lektiecafeens baggrunde. Det har været meget tankevækkende og jeg for virkelig følelsen af at verden ikke altid er så retfærdig som den burde være, sagt meget pænt. Det ramte mig især ekstra hårdt at se og høre hvad nogen af børnene i Lektiecafeen kommer af. På en eller anden måde er det ekstra svært når man nu kender børnene. Det er dejligt at mærke at YMCAs projekter virker, men der er samtidig og bare ubeskrivelig lang vej til en lige verden.
Men vi har også haft en rigtig sjov uge, 11 meget forskellig unge blandet sammen til en velfungerende rejsegruppe. Vi har set på aber og været i templer, vi har fået snakket lidt om hvad der rør sig i Danmark og spillet kort, snakket om hvor mange børn man kan tage med sig hjem og snakket med nonner.
Jeg vil prøve at holde bloggen kort, så det sidste jeg gerne vil fortælle om bliver gennem billeder.

Fun fact:
Når man er gæst i Indien får man altid en gave. Da vi var på besøg i Salem, fik vi for eksempel alle sammen et sæt gryder og et pund kaffe. Da vi var på besøg på Dolphin skolen i Madurai fik jeg en håndtaske og en tørklæde - man får mange sjove ting af at være gæst.

Turens første sovested var i et kloster på et bjerg - Yecard, dejlig natur og god stemning

Vi blev enige om at små aber er søde aber

Vi var så heldige at få en fed bus de første dage i Salem - den blev døbt Party Bussen og det var altså med lysshow og lyd og jeg skal komme efter jer.

Vi blev også en del af en hindufestival - tjek lige deres tøj ud! Det har taget timer at få det tøj på!

Christine sammen med en af de søde gamle damer på YWCA plejehjemmet. Hun var  virkelig inspirerende

Jeg følte mig lidt hjemme på plejehjemmet - det var super hyggeligt! 

Gruppen, Pernille og mig - mad var tit et samtaleemne

Sister - vores gode ven på Tempelmarkedet, havde en lækker uge med alle de danske kunder i hendes biks.  

 VI var ude på Sports and games center - vi fik prøvet criket og tennis blandt andet

På besøg i Lektiecafeen - jeg tror Marian bedre forstår hvorfor jeg er så tosset med børnene hernede.

 Her  er starten på vores "pynteprojekt" på Lektiecafeen. Vi har lavet puslespil hvor alle børn skal tegne på deres egen brik - vi pynser på mere pynt

TO fra Play School - lidt generte  når der kommer 9 hvide danskere. 

 
Billedet er mest sjovt fordi de ikke er helt enige om hvordan de har det. Sutasan er lidt betuttet og Kristian er bare glad

På house visit. Den glæde man kan se i de her børns øjne er beundringsværdig når man kan høre hvad de har oplevet. Kæmpe respekt! 

Det lille eventyr i det store eventyr 

Jeg kan godt mærke det jeg gerne vil fortælle nu nok kommer til at virke ret utaknemligt. Vi er nemlig startet i Lektiecafeen og det er en fest, det er ikke problemet. Problemet er mere, at vi lige fik kastet ti dages ferie efter os. Aldrig er jeg blevet misfornøjet over at få ferie, men lige her var jeg ikke helt tilfreds. Men en af de ting jeg virkelig lærer hernede er, at der er mange ting der kommer uventet og det kan også være rigtig god ting. De ti dages ferie endte for eksempel ud i en uges ferie til Kerala der er vores nabostat og det kunne jeg skrive side op og ned om, i stedet har jeg bestemt mig for at ligge et par billeder ind fra turen - så kan I se hvad jeg har lavet. 

Dog skal I ikke snydes for dagens fun fact:

I dag giver Tamil Nadus præmierminister alle der går i 11. klasse en ny, gratis cykel og 12. klasserne for en laptop. Forresten kalder de hende os Amma - mor på Tamil. 

Jeg havde min første oplevelse med indiske tog. Jeg havde lidt fornemmelsen af jeg var i en blikdåse - men så var det jo godt jeg kun skulle være der i 8 timer. 

Den første ting vi så var zoo - hvis man kender mig ved man jeg ikke er så glade for fugle. Cirka 50% af dyrene i zoo havde vinger. Godt de var i bur! 

I midten af en stor by - Trivandrum, fandt vi et grønsagsmarked, bag det fandt vi et fiskemarked - alle kvinderne var vilde med at få taget billeder og de roste vores tøj rigtig meget. Den indiske venlighed var udtalt her på markedet. 

Og her var så noget af frugtmarkedet

Vi var også på stranden - dog skulle vi lige vente med at bade til fiskerne var færdige med at fiske. 

Vi fik også slappet af - pas på skraldet!  

Vi var lidt skeptiske, men da vi så de kinesiske fiskernet blev vi positivt overrasket. Det var SÅ flot!

Vi fik også lov til at hejse et fiskernet op - mod betaling fandt vi senere ud af. 

På backwater-tur. En tur i en kano på små kanaler - det var første gang i fire uger jeg ikke kunne høre lyden af en bil 

Her blev vi indblandet i en international turistdag - vi kom i avisen, måske i fjernsynet. Derudover kom vi ud af det som vindere - vandt en pokal og et fint certifikat med stempler som inderne godt kan lide. 

Og ja, vi fik taget ret mange billeder!