Tamil for goddag

- Tamil for goddag


Bloggen er tænkt som mit bindeled i mellem Danmark og Indien.
Planer er, at jeg vil forsøge at skrive om mine oplevelser, tanker og erfaringer på min 6 måneder lange rejse til Indien, så de der kunne have lyst til at følge med, får et lille indblik i, hvad der sker hos mig.
Jeg glæder mig til at dele min oplevelser med jer!
Pas på Danmark for mig :)

fredag den 4. oktober 2013

Det lille eventyr i det store eventyr 

Jeg kan godt mærke det jeg gerne vil fortælle nu nok kommer til at virke ret utaknemligt. Vi er nemlig startet i Lektiecafeen og det er en fest, det er ikke problemet. Problemet er mere, at vi lige fik kastet ti dages ferie efter os. Aldrig er jeg blevet misfornøjet over at få ferie, men lige her var jeg ikke helt tilfreds. Men en af de ting jeg virkelig lærer hernede er, at der er mange ting der kommer uventet og det kan også være rigtig god ting. De ti dages ferie endte for eksempel ud i en uges ferie til Kerala der er vores nabostat og det kunne jeg skrive side op og ned om, i stedet har jeg bestemt mig for at ligge et par billeder ind fra turen - så kan I se hvad jeg har lavet. 

Dog skal I ikke snydes for dagens fun fact:

I dag giver Tamil Nadus præmierminister alle der går i 11. klasse en ny, gratis cykel og 12. klasserne for en laptop. Forresten kalder de hende os Amma - mor på Tamil. 

Jeg havde min første oplevelse med indiske tog. Jeg havde lidt fornemmelsen af jeg var i en blikdåse - men så var det jo godt jeg kun skulle være der i 8 timer. 

Den første ting vi så var zoo - hvis man kender mig ved man jeg ikke er så glade for fugle. Cirka 50% af dyrene i zoo havde vinger. Godt de var i bur! 

I midten af en stor by - Trivandrum, fandt vi et grønsagsmarked, bag det fandt vi et fiskemarked - alle kvinderne var vilde med at få taget billeder og de roste vores tøj rigtig meget. Den indiske venlighed var udtalt her på markedet. 


Og her var så noget af frugtmarkedet


Vi var også på stranden - dog skulle vi lige vente med at bade til fiskerne var færdige med at fiske. 

Vi fik også slappet af - pas på skraldet!  

Vi var lidt skeptiske, men da vi så de kinesiske fiskernet blev vi positivt overrasket. Det var SÅ flot!

Vi fik også lov til at hejse et fiskernet op - mod betaling fandt vi senere ud af. 

På backwater-tur. En tur i en kano på små kanaler - det var første gang i fire uger jeg ikke kunne høre lyden af en bil 

Her blev vi indblandet i en international turistdag - vi kom i avisen, måske i fjernsynet. Derudover kom vi ud af det som vindere - vandt en pokal og et fint certifikat med stempler som inderne godt kan lide. 

Og ja, vi fik taget ret mange billeder! 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar