Danskerne kommer

Den her uge har været helt anderledes - vi har nemlig haft besøg af 9 skønne danske KFUM og KFUK-ere. Det har været en uge med tid til eftertanke, men også med tid til en masse sjov og lange aftner med kortspil.
Vi har oplevet meget sammen, men jeg har bestemt mig for at slå ned på et par af de steder jeg har tænkt mest over efterfølgende.
Det første sted, som gjorde et specielt indtryk på mig var YWCAs plejehjem i Salem. Måske er det fordi jeg selv har arbejdet på et, at de virkelig påvirkede mig. Plejehjem er ikke lige hvad man har mest af i Indien, fordi det er forventet, at børnene tager sig af deres forældre når de bliver gamle - faktisk er man på den hvis ikke man har noget til at tage sig af en. På YWCAs plejehjem boede der 16 beboere, alle forholdsvis velhavende fordi det er ret dyrt at være der, 4500 RS (cirka 450 kroner) for en enkeltmandsværelse. På plejehjemmet faldt jeg i snak med en kvinde hvis eneste datter var taget til USA for at arbejde og derfor har fået en plads til sin mor på plejehjemmet. Aldrig har jeg mødt en med som smilte så meget! Man kunne godt mærke på hende hun savnede sin mand, som var død, og hendes datter som var rejst, men hun var virkelig stærk i sin tro og som hun sagde: "Jeg har jo altid min far" - mens hun pegede op i himlen. Det var skønt at se hvordan de ældre fik det bedste ud af deres situation.
Et andet, mindre positivt nedslag skal være de mange house visits vi har været på. I Salem har vi besøgt forskellige familier der er ramt at HIV/AIDS og i Madurai har vi hørt om børnene fra Lektiecafeens baggrunde. Det har været meget tankevækkende og jeg for virkelig følelsen af at verden ikke altid er så retfærdig som den burde være, sagt meget pænt. Det ramte mig især ekstra hårdt at se og høre hvad nogen af børnene i Lektiecafeen kommer af. På en eller anden måde er det ekstra svært når man nu kender børnene. Det er dejligt at mærke at YMCAs projekter virker, men der er samtidig og bare ubeskrivelig lang vej til en lige verden.
Men vi har også haft en rigtig sjov uge, 11 meget forskellig unge blandet sammen til en velfungerende rejsegruppe. Vi har set på aber og været i templer, vi har fået snakket lidt om hvad der rør sig i Danmark og spillet kort, snakket om hvor mange børn man kan tage med sig hjem og snakket med nonner.
Jeg vil prøve at holde bloggen kort, så det sidste jeg gerne vil fortælle om bliver gennem billeder.

Fun fact:
Når man er gæst i Indien får man altid en gave. Da vi var på besøg i Salem, fik vi for eksempel alle sammen et sæt gryder og et pund kaffe. Da vi var på besøg på Dolphin skolen i Madurai fik jeg en håndtaske og en tørklæde - man får mange sjove ting af at være gæst.

Turens første sovested var i et kloster på et bjerg - Yecard, dejlig natur og god stemning

Vi blev enige om at små aber er søde aber

Vi var så heldige at få en fed bus de første dage i Salem - den blev døbt Party Bussen og det var altså med lysshow og lyd og jeg skal komme efter jer.

Vi blev også en del af en hindufestival - tjek lige deres tøj ud! Det har taget timer at få det tøj på!

Christine sammen med en af de søde gamle damer på YWCA plejehjemmet. Hun var  virkelig inspirerende

Jeg følte mig lidt hjemme på plejehjemmet - det var super hyggeligt! 

Gruppen, Pernille og mig - mad var tit et samtaleemne

Sister - vores gode ven på Tempelmarkedet, havde en lækker uge med alle de danske kunder i hendes biks.  

 VI var ude på Sports and games center - vi fik prøvet criket og tennis blandt andet

På besøg i Lektiecafeen - jeg tror Marian bedre forstår hvorfor jeg er så tosset med børnene hernede.

 Her  er starten på vores "pynteprojekt" på Lektiecafeen. Vi har lavet puslespil hvor alle børn skal tegne på deres egen brik - vi pynser på mere pynt

TO fra Play School - lidt generte  når der kommer 9 hvide danskere. 

 
Billedet er mest sjovt fordi de ikke er helt enige om hvordan de har det. Sutasan er lidt betuttet og Kristian er bare glad

På house visit. Den glæde man kan se i de her børns øjne er beundringsværdig når man kan høre hvad de har oplevet. Kæmpe respekt!