Tamil for goddag

- Tamil for goddag


Bloggen er tænkt som mit bindeled i mellem Danmark og Indien.
Planer er, at jeg vil forsøge at skrive om mine oplevelser, tanker og erfaringer på min 6 måneder lange rejse til Indien, så de der kunne have lyst til at følge med, får et lille indblik i, hvad der sker hos mig.
Jeg glæder mig til at dele min oplevelser med jer!
Pas på Danmark for mig :)

fredag den 31. januar 2014

Jeg fik set ham der Tajs Mahal :)

Ja, det går lidt tid imellem, men selvom der tit er internet på de værelser vi er på så er det ikke særlig godt, og desuden har vi jo ikke tid til at sidde og skrive blog - vi har jo et kæmpe land vi skal se så meget så muligt af.
Jeg prøver ihærdigt at huske hvad der er sket siden sidst. Vi har været i Jodhpur og Jaipur - henholdsvis "Den blå by" og "Den lyserøde by". Aldrig har jeg set så mange flotte forte og paladser som jeg har gjort siden vi startede vores tur. Jeg kan virkelig godt lide de steder der holder på noget af den "ældre" indiske historie - det er både fordi der er så stemningsfuldt, så vildt flot og så har de rigtig mange gamle skatte, blandt andet har jeg set guldbeklædte elefantstole og vugger til de nyfødte Maharajaer. Det lyder måske lidt mærkeligt, men den stemningen man mærker når man går rundt der - det er altså så fantastisk anderledes!
Og ja, som overskriften siger så har jeg også været i Agra - stedet for Taj Mahal, den flotteste bygning i verden. Jeg må indrømme jeg var en anelse kritisk, både fordi vi kom på en fredag (fredage er lukkedag for Taj Mahal fordi der er en måske inde i komplekset) og den fredag brugte vi på at se resten af byen, og det var noget af det mest beskidte jeg har set her i Indien, og det siger altså ikke så lidt. Der var rigtig beskidt, på alle måder og så er UP (den stat Agra ligger i) den fattigste i hele Indien, og det synes jeg man kunne mærke, lige meget hvad der var, var det slidt og beskidt. Den eneste sted der ikke er beskidt er rundt om Taj Mahal - faktisk må der ikke køre biler, og man kan læse CO2-udslippet på en kæmpe skærm, det er meget fint, det er da bedre at tænke på miljøet nogen steder i stedet for ingen steder, men jeg synes virkelig det er svært når man kan gå rundt bare få meter væk fra en attraktion der suger 3 milioner til siger hvert år og finde fattigdom som er hjerteskærende - det er ikke engang ordet. Det bliver ikke noget jeg kan vende mig til nogensinde.
Det var den ene ting, den anden ting var at vejret altså er total anderledes her. Det er gråt, det er efterårsagtigt, og jeg er rigtig glad for min trøje. Jeg tænkte det godt kunne blive lidt svært at få det bedste ud af Taj Mahal.
Jeg tog fejl!
Det var fantastisk flot, virkelig virkelig flot og det er ikke til at beskrive med ord. Jeg ligger billeder, men jeg vil sige det er kun en lille, lille del af hvordan det ser ud i virkeligheden.
Det andet store jeg har oplevet siden sidst er Varanasi - en af de helligste byer hinduerne har. Byen ligger ned til Ganges og der er mange hellige steder her, blandt andet fodtryk af flere guder, og så er det også her man gerne vil tage hen for at dø og blive brændt.
Det var meget specielt!
Men det var meget givende. Det var en blanding af pilgrimsrejsende, turister, ligoptog og masser af flok som gerne vil sælge en alle mulige ting - både fysiske ting, men også velsignelse, billeder med præster og alt hvad man ellers vil betale for.
Vi var der kun en enkelte dag, og det synes jeg var for lidt, men jeg er rigtig glad for at mærke stemningen der.
Og så blev jeg lidt overrasket da vi kommer til et stort tempel i Varanasi - byen har templer på hvert gadehjørne, men det her er meget særligt. Vi kommer derhen og så får vi at vide "Ja, I må gerne gå rundt om det, men inden i er det kun for hinduer". Det var lidt en skuffelse, men sådan var det jo.
Dagens fun fact handler om transport. Vi kører rigtig rigtig meget med tog de her måneder. Man møder virkelig mange søde mennesker i toget. De fleste inder synes det er rigtig sjovt, når to hvide piger kommer forpustede med kæmpe tasker og forsøger at finde rundt i de her tog. Det er sikkert at de klassiske spørgsmål som "hvor er du fra?", "snakker du hindi?", "hvor lang tid er du i Indien?", "Hvad synes du om vores land?" og så videre og så videre. Det er altså helt fantastisk, at få en god snak i gang med alle mulige slags mennesker, nu hvor vi jo alligevel er her i toget. Det synes jeg er hyggeligt, og det er jo egentlig ikke kun i toget, det er også mange andre steder. Nysgerrighed, interesse og gæstfrihed er virkelig noget der er i højsæde, og det kan jeg lære meget af!

Vi fik virkelig set nogen flotte udsigter - blandt andet her i Jaipur

Og se - så kan i selv se hvor koldt det er her.

Vi mødte ham her. På vej op på en bakke for at se på Jaipurs fort. Her havde han gået, alene, de sidste to år og malet et gammelt slot. Han viste mig sine fingre, de var fuldstændig ødelagt fordi han maler med naturlig maling (hvor skørt det end lyder)

Her er Maharajaens bærestol - de var ret cool

Der er nu ikke noget som når en hel skoleklasse gerne vil have taget billeder med os. Det siger man da selvfølgelig ja til. 

Jeg kan virkelig godt lide aber - men de kan altså også være lige store nok

Det var det der med den fantastiske overskrift

Det er et lidt mere seriøst billede. Jeg blev så frustreret når man kan se børn sidde hele vejen og tigge. Men ikke nok med det, så han nogen givet hunden kiks i stedet for børnene. Det er da dybt usmageligt!

På cooking class - vi lærte at lave mad af en sej kok som havde været kok for kronprisen i Buthan. 

Og her var så resultatet

Jeg fik lige fat i et af de mange egern :)

Her var det så - Taj Mahal! Og ja, jeg ser ikke helt skarp ud på billedet, men solen skinnede. Og så skal i jo bare kigge bag ved mig - det er jo en del pænere ;) 

Varanasi - Ganges bliver brugt til alt mulig. Det være sig kremering, vasketøj, helligt bad og meget andet

Så fandt vi også en hellig mand - jeg var simpelthen nødt til at tage billeder af ham selvom det var blevet mørkt.



Jeg fik lov til at køre autoen - det var sejt!

Vi fandt også en kobra på vejen - der var ikke rigtig nogen af os der var så vilde med den, men det var meget sjovt alligevel!

Jeg kan godt se jeg har mange billeder af dyr den her gang. Men nogen gange falder man bare over de sødeste dyr! Her er den en schæferhvalp - hold op den var sød! 

Nu fortsætter turen op i bjergene og til Darjeeling!

mandag den 20. januar 2014

Forandring fryder

Sådan havde jeg det da vi startede vores rundrejse. Jeg kunne ikke rigtig vente med at komme ud og se noget andet af Indien - det er jo det der er hele planen med at rejse rundt.
Og det er så i den grad sket nu.
Men det første der skete siden sidste blogindlæg var faktisk, at vi tog "hjem" til Madurai fordi Suyambus søn - Samuel, skulle giftes og vi var inviteret til reception i Madurai. Så vi føj fra Goa og hjem. Efter en skøn weekend sammen med tyskerne og vores indiske venner var det på tide at sige rigtig farvel - eller hvert fald rigtig på gensyn. Det der med at sige farvel er jeg ikke så godt til.
Men tilbage til en indholdsrig uge. Vi tog til Mumbai. Jeg var vildt med Mumbai, der var moderne, men stadig god atmosfære.
Den bedste oplevelse jeg havde i Mumbai var da vi var på besøg i Dharavi slummen i Mumbai som er ret kendt på grund af "Slumdog millionaire" som er en film som de fleste nok har set. Der lærte jeg virkelig noget om hvad slumområder er - for eksempel lærte jeg at man definere en slum ved det er beboet af folk der ikke ejer den jord de bor på, de behøver altså ikke nødvendigvis at være specielt fattige for at bo der. Faktisk sagde vores guide (ja, vi var faktisk på en guidet tur der) at de fattige i Mumbai ikke bor i slumkvarterene, det har de slet ikke råd til - de bor på gaden.
Det var en øjenåbner!
Generelt er rundrejsen en kæmpe oplevelse også. Indien er bare så kæmpe kæmpe stort og det jeg oplever de her dage kunne sagtens være et andet land end det jeg har boet i i fire måneder. For at blive rigtig dansk kan I da lige få en kort update om vejret - det er nemlig noget inder ikke går specielt meget op i, de indere jeg kender snakker mest om om der kommer regn og om der er varmt eller koldt - ikke grader og vind og jeg ved ikke hvad vi ellers ser i vores vejrudsendelser. Men det er gået hen og blevet koldt! Jeg har købt et uldtørklæde og jeg overvejer at investere i en striktrøje også. Jeg ved ikke hvor koldt her er, men jeg havde ikke troet jeg skulle fryse i Indien, men det gør jeg nu!
Ellers har jeg haft min første nat i en sovebus. Jeg rejser meget med tog natten over, det er jeg ret vild med, men natbus det var ikke lige min kop chai. Det var ret vildt fordi man lå ned og skulle sove, men vejen var bare så dårlig at man vågnede tit fordi hele kroppen lettede fra underlaget - det tror jeg vi gjorde en gang - det var nok.
Men da vi endelig kom fra var det det vær, vi endte nemlig i Jaisalmer, hvor vi skulle på kamelsafari, og det var fedt!
Vi red nogen timer, for så at overnatte ud i ørkenen sammen med andre backpacker. Det var rart lige at snakke lidt med andre der også rejser rundt her. Tips og trick er altid godt at få.
Der blev også snakket om sikkerhed. Indien er meget omdiskuteret derhjemme for tiden kan jeg høre, men vi tager vores forholdsregler. Samtidig skal dårlige nyheder og hovedløse handlinger fra ganske få inder ikke ødelægge vores rundrejse, og jeg nyder at se mere af Indien!
 
min kamel havde godt læs på - det gjorde det lidt udfordrende for mig

Sandet var virkelig lækkert! 
Pernille og jeg i ørkenen


Mumbai - det var ret tåget de dage vi var der, men der var en flot udsigt alligevel 
Selvom Mumbai var moderne - var der sindssygt beskidt nogen steder. For eksempel i ved fiskernes "parkeringsplads"

Vi gik direkte ind i en muslimsk festival - det var virkelig en fest!

Mumbai var altså flot!

Fort i Jaisalmer - jeg er blevet ret glad for forte 

Hvorfor griner Mathilde så meget på det her billede? Det var simpelthen fordi manden der står ved siden af mig gik direkte ind på mit billede - han sagde ingenting, han spurgte ikke. Han ville bare gerne med på mit billede.
Generelt er billeder med inder noget man bliver spurgt om tit (meget tit!) 

Det var vores seng i ørkenen 
Man kan se mange flotte ting inden i fortene - her var det forgyldte vugger. Så kan man snakke om at være født med en guldske i munden.


Jodhpur - Den Blå By.

Vi blev inviteret ind og se renoveringsarbejdet af et stort palads i Jodhpur. Manden på billedet renoverer malerierne på væggene - hans hænder var fuldstændig ødelagte fordi han bruger naturlig maling lavet af sten.   

Jeg kunne godt bruge en tur i den her - mest fordi man får lidt ondt i lårene af at ride på kameler 


torsdag den 9. januar 2014

To på tur

Så er næsten kapitel på min tur startet - rundrejsen. Vi har startet stille og roligt med at besøge Chennai (det, der engang var Madres) fordi vores venner i Madurai siger det er en meget moderne by og det er hovedstaden i Tamil Nadu. Det var en fint by, men den var mest af alt bare en større og mere moderne udgave af Madurai. Den bedste oplevelse jeg havde i Chennai var faktisk da vi skulle videre og stod på staionen - no offence Chennai. Men vi stod der og havde det som om vi lige var faldt ned fra himlen. Når man køber billetter til togene kan man risikere at være på venteliste - det vil sige man kun måske har en plads i toget. Og det var vi så. Og vi var samtidig sent på den så vi anede ikke om vi havde en plads eller ej og værre var at vi ikke vidste hvor vi kunne tjekke det. Men der, midt i menneskemængden kommer så den sødeste, ældre og meget usoigneret mand - han havde lige spist lidt ris, resterne sad i han skæg og han havde voldsomt lange negle. Jeg blev lidt utilpas over han kom over til os, men så kigger han på os også siger: " I ligner nogen der har brug for hjælp - hvad kan jeg gøre?" og på et øjeblik forandrede situationen sig fra mild udgave af panik til total ro. Det var en rar oplevelse og sådan nogen søde mennesker finder man heldigvis mange af hvor jeg kommer frem.
Siden sidst har jeg også været i Bengaluru - kort fortalt havde de et rigtig flot palads fra deres tid med royal familie. Det var igen en lidt mere moderne udgave af Chennai, men igen ikke en af de helt store forskelle hvor man så noget helt "nyt" Indien.
Nu er vi så havet i Goa, uden at vide det helt sikkert tror jeg godt jeg tør sige det er Indiens mindste stat. Vi har haft en dag på stranden - den sluttede af med jeg var oppe i en "faldskærm" efter en speedbåd. I morgen skal vi til Old Goa og se Asiens største katedral.
Når dagene i Goa er gået tager vi tilbage en sidste gang til Madurai. Suyambu, som er generalsekretær, har en søn som skal giftes og det synes vi ikke vi kunne gå glip af, så det tager vi tilbage til før vi tager videre op i landet.
Fun factet handler om noget helt andet end rundrejse. Jeg synes det er ret interessant at inderne synes hvid hud er så flot - faktisk synes de det er så flot så man kan købe produkter med whitning i. Det er sjovt idealerne for hvordan man skal se ud tit hænger sammen med det der er mest besværligt. Det samme gør sig jo gældende i Danmark.

Parasailing - mig i en faldskærm efter en båd

Selvom byen var lille (6,6 mio er lille af en indisk by) så kan der stadig godt være ret mange mennesker. Det er en af grundende til Indien er så rart!

Der er også tid til at bade - vandet er mindst ligeså vildt som Vesterhavet :)
Nogen gange får man bare en baby i armene - jeg ved ikke alting hvad jeg skal gøre ved dem når de både er nøgne og tisser samtidig :)

High Court i Chennai - det første sted vi blev fuldt rundt af en politikvinde. Vi følte os lidt berømte

onsdag den 1. januar 2014

Så sluttede 2013 også i Indien

Og det skete endda 4,5 time før året sluttede derhjemme. Siden jul er tiden fløjet - vi har besøgt vores nye indiske venner, hygget os med hinanden og så har vi været på ferie i Varkala som ligger i Kerala.
Juledagene gik virkelig hurtigt fordi vi som sagt var på så mange besøg. Vi besøgte generalsekratæren og to af sekrætererne - alle sammen nogen som har betydet meget for vores forhold her. Hos Shamila fik jeg skrevet en opskrift ned så jeg kan få noget af det indiske mad med hjem. Vi har også besøgt Angel, som var en af vores tætteste kollegaer i Lektiecafeen. Der er ret mange der gerne vil nå at se os inden vi smutter :)
Men så kom tiden til at tage på ferie i Varkala. Vi har faktisk været der kort en gange før, men nu var vi der lidt længere. Det er en turistby og lige da vi kom kunne jeg sket ikke lige forholde mig til alle de bare ben, hvide mennesker og udbuddet af mad. Det var alt for meget i forhold til hvad vi har været i.
Men det blev en rigtig hyggelig ferie hvor vi fik nydt den sidste tid med vores tyske venner - det er længe siden jeg har lavet så lidt som vi gjorde de her dag, men det er nok meget godt at få ladet batterierne helt op inden vores store rejse starter fra i aften. Apropos vores rejse så kommer bloggen nok ikke til at blive så updated de næste uger fordi det jo kræver net og det ved jeg ikke hvor meget jeg kan få af.
Jeg tror bare i får lidt billeder fra juledagene og ferien for de siger egentlig meget om vores dage.
Juleaften - vi havde ikke så mange pakker der skulle pakkes op, men vi blev glade for det der var

Juledag - kortspil og hygge

Vi nåede lige en enkelt solopgang på spidsen af Indien

Her er den hytte vi overnattede i 

Vi fik også lige chancen for at se lidt flere elefanter
Havet nytårsdag - jeg tror godt jeg kan sige jeg havde lidt bedre vejr end i Danmark :)

Vores juletræ - det passer meget godt til Indien at den er lavet af plastik 

Det er svært at se hvad der sker, men Shamila ville gerne vise hvordan man skærer kød. Det troede jeg ikke var så specielt, men det er det når man sidder på gulvet og sidder på kniven.

Vores julebord.

Min søde farmor der synes det var svært at høre hvad der blev sagt når det kom helt fra Indien 

Nu starter næste kapitel - næste stop Chennai