Tamil for goddag

- Tamil for goddag


Bloggen er tænkt som mit bindeled i mellem Danmark og Indien.
Planer er, at jeg vil forsøge at skrive om mine oplevelser, tanker og erfaringer på min 6 måneder lange rejse til Indien, så de der kunne have lyst til at følge med, får et lille indblik i, hvad der sker hos mig.
Jeg glæder mig til at dele min oplevelser med jer!
Pas på Danmark for mig :)

mandag den 20. januar 2014

Forandring fryder

Sådan havde jeg det da vi startede vores rundrejse. Jeg kunne ikke rigtig vente med at komme ud og se noget andet af Indien - det er jo det der er hele planen med at rejse rundt.
Og det er så i den grad sket nu.
Men det første der skete siden sidste blogindlæg var faktisk, at vi tog "hjem" til Madurai fordi Suyambus søn - Samuel, skulle giftes og vi var inviteret til reception i Madurai. Så vi føj fra Goa og hjem. Efter en skøn weekend sammen med tyskerne og vores indiske venner var det på tide at sige rigtig farvel - eller hvert fald rigtig på gensyn. Det der med at sige farvel er jeg ikke så godt til.
Men tilbage til en indholdsrig uge. Vi tog til Mumbai. Jeg var vildt med Mumbai, der var moderne, men stadig god atmosfære.
Den bedste oplevelse jeg havde i Mumbai var da vi var på besøg i Dharavi slummen i Mumbai som er ret kendt på grund af "Slumdog millionaire" som er en film som de fleste nok har set. Der lærte jeg virkelig noget om hvad slumområder er - for eksempel lærte jeg at man definere en slum ved det er beboet af folk der ikke ejer den jord de bor på, de behøver altså ikke nødvendigvis at være specielt fattige for at bo der. Faktisk sagde vores guide (ja, vi var faktisk på en guidet tur der) at de fattige i Mumbai ikke bor i slumkvarterene, det har de slet ikke råd til - de bor på gaden.
Det var en øjenåbner!
Generelt er rundrejsen en kæmpe oplevelse også. Indien er bare så kæmpe kæmpe stort og det jeg oplever de her dage kunne sagtens være et andet land end det jeg har boet i i fire måneder. For at blive rigtig dansk kan I da lige få en kort update om vejret - det er nemlig noget inder ikke går specielt meget op i, de indere jeg kender snakker mest om om der kommer regn og om der er varmt eller koldt - ikke grader og vind og jeg ved ikke hvad vi ellers ser i vores vejrudsendelser. Men det er gået hen og blevet koldt! Jeg har købt et uldtørklæde og jeg overvejer at investere i en striktrøje også. Jeg ved ikke hvor koldt her er, men jeg havde ikke troet jeg skulle fryse i Indien, men det gør jeg nu!
Ellers har jeg haft min første nat i en sovebus. Jeg rejser meget med tog natten over, det er jeg ret vild med, men natbus det var ikke lige min kop chai. Det var ret vildt fordi man lå ned og skulle sove, men vejen var bare så dårlig at man vågnede tit fordi hele kroppen lettede fra underlaget - det tror jeg vi gjorde en gang - det var nok.
Men da vi endelig kom fra var det det vær, vi endte nemlig i Jaisalmer, hvor vi skulle på kamelsafari, og det var fedt!
Vi red nogen timer, for så at overnatte ud i ørkenen sammen med andre backpacker. Det var rart lige at snakke lidt med andre der også rejser rundt her. Tips og trick er altid godt at få.
Der blev også snakket om sikkerhed. Indien er meget omdiskuteret derhjemme for tiden kan jeg høre, men vi tager vores forholdsregler. Samtidig skal dårlige nyheder og hovedløse handlinger fra ganske få inder ikke ødelægge vores rundrejse, og jeg nyder at se mere af Indien!
 
min kamel havde godt læs på - det gjorde det lidt udfordrende for mig

Sandet var virkelig lækkert! 
Pernille og jeg i ørkenen


Mumbai - det var ret tåget de dage vi var der, men der var en flot udsigt alligevel 
Selvom Mumbai var moderne - var der sindssygt beskidt nogen steder. For eksempel i ved fiskernes "parkeringsplads"

Vi gik direkte ind i en muslimsk festival - det var virkelig en fest!

Mumbai var altså flot!

Fort i Jaisalmer - jeg er blevet ret glad for forte 

Hvorfor griner Mathilde så meget på det her billede? Det var simpelthen fordi manden der står ved siden af mig gik direkte ind på mit billede - han sagde ingenting, han spurgte ikke. Han ville bare gerne med på mit billede.
Generelt er billeder med inder noget man bliver spurgt om tit (meget tit!) 

Det var vores seng i ørkenen 
Man kan se mange flotte ting inden i fortene - her var det forgyldte vugger. Så kan man snakke om at være født med en guldske i munden.


Jodhpur - Den Blå By.

Vi blev inviteret ind og se renoveringsarbejdet af et stort palads i Jodhpur. Manden på billedet renoverer malerierne på væggene - hans hænder var fuldstændig ødelagte fordi han bruger naturlig maling lavet af sten.   

Jeg kunne godt bruge en tur i den her - mest fordi man får lidt ondt i lårene af at ride på kameler 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar