Tamil for goddag

- Tamil for goddag


Bloggen er tænkt som mit bindeled i mellem Danmark og Indien.
Planer er, at jeg vil forsøge at skrive om mine oplevelser, tanker og erfaringer på min 6 måneder lange rejse til Indien, så de der kunne have lyst til at følge med, får et lille indblik i, hvad der sker hos mig.
Jeg glæder mig til at dele min oplevelser med jer!
Pas på Danmark for mig :)

torsdag den 9. januar 2014

To på tur

Så er næsten kapitel på min tur startet - rundrejsen. Vi har startet stille og roligt med at besøge Chennai (det, der engang var Madres) fordi vores venner i Madurai siger det er en meget moderne by og det er hovedstaden i Tamil Nadu. Det var en fint by, men den var mest af alt bare en større og mere moderne udgave af Madurai. Den bedste oplevelse jeg havde i Chennai var faktisk da vi skulle videre og stod på staionen - no offence Chennai. Men vi stod der og havde det som om vi lige var faldt ned fra himlen. Når man køber billetter til togene kan man risikere at være på venteliste - det vil sige man kun måske har en plads i toget. Og det var vi så. Og vi var samtidig sent på den så vi anede ikke om vi havde en plads eller ej og værre var at vi ikke vidste hvor vi kunne tjekke det. Men der, midt i menneskemængden kommer så den sødeste, ældre og meget usoigneret mand - han havde lige spist lidt ris, resterne sad i han skæg og han havde voldsomt lange negle. Jeg blev lidt utilpas over han kom over til os, men så kigger han på os også siger: " I ligner nogen der har brug for hjælp - hvad kan jeg gøre?" og på et øjeblik forandrede situationen sig fra mild udgave af panik til total ro. Det var en rar oplevelse og sådan nogen søde mennesker finder man heldigvis mange af hvor jeg kommer frem.
Siden sidst har jeg også været i Bengaluru - kort fortalt havde de et rigtig flot palads fra deres tid med royal familie. Det var igen en lidt mere moderne udgave af Chennai, men igen ikke en af de helt store forskelle hvor man så noget helt "nyt" Indien.
Nu er vi så havet i Goa, uden at vide det helt sikkert tror jeg godt jeg tør sige det er Indiens mindste stat. Vi har haft en dag på stranden - den sluttede af med jeg var oppe i en "faldskærm" efter en speedbåd. I morgen skal vi til Old Goa og se Asiens største katedral.
Når dagene i Goa er gået tager vi tilbage en sidste gang til Madurai. Suyambu, som er generalsekretær, har en søn som skal giftes og det synes vi ikke vi kunne gå glip af, så det tager vi tilbage til før vi tager videre op i landet.
Fun factet handler om noget helt andet end rundrejse. Jeg synes det er ret interessant at inderne synes hvid hud er så flot - faktisk synes de det er så flot så man kan købe produkter med whitning i. Det er sjovt idealerne for hvordan man skal se ud tit hænger sammen med det der er mest besværligt. Det samme gør sig jo gældende i Danmark.

Parasailing - mig i en faldskærm efter en båd

Selvom byen var lille (6,6 mio er lille af en indisk by) så kan der stadig godt være ret mange mennesker. Det er en af grundende til Indien er så rart!

Der er også tid til at bade - vandet er mindst ligeså vildt som Vesterhavet :)
Nogen gange får man bare en baby i armene - jeg ved ikke alting hvad jeg skal gøre ved dem når de både er nøgne og tisser samtidig :)

High Court i Chennai - det første sted vi blev fuldt rundt af en politikvinde. Vi følte os lidt berømte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar