Så kom dagen endelig - og lidt desværre
Det er simpelthen skønt at opleve en proces hvor vi starter med 70 børn som gerne vil lære og i dag havde vi så vores julearrangement med fest og ballade. Det har været en rigtig dejlig dag!
Som jeg skrev om sidste gange har jeg danset Gangnam Style de sidste par uger, vi har lavet Klods Hans som skuespil, vi har sunget Marys boy child for ikke at snakke om de rensdyrpandebånd og nissehuer vi har haft i gang i Play Schoolen med dans - hvor har det været hyggeligt, og jeg er rigtig glad for vi har haft sådan en god dag, og en god øvetid hvor der har været plads til at grine og have det sjovt.
Men giver også stof til eftertanke. Det betyder nemlig der kun er en uges tid til vi har den sidste dag i Lektiecafeen og i Play Schoolen. Indtil nu har jeg haft fokus på julearrangementet og på at være til stede - og det synes jeg egenlig er gået rigtig godt. Men nu er det ved at være slut som frivillig her i byen. Efter næste uge er jeg, for første gang i mit liv, skole- og arbejdsløs og hvor er der bare sindssyg mange børn jeg godt kunne tænke mig at have med hjem i min kuffert. Det bliver ikke sjovt at sige farvel til det her sted, men det har jo været det der har været aftalen fra starten og jeg føler jeg har kunne give noget her, om ikke andet så et par ord på engelsk eller sjove aftner. Men børnene, og alle de andre indere jeg har mødt, har også lært mig rigtig meget. Det her skal ikke blive alt for navlepillende, men at blive placeret i et land der er så langt fra en egen kultur giver en meget at tænke over.
Men jeg er jo egentlig slet ikke på vej hjem endnu. Jeg skal først lige holde jul her i byen, sammen med Pernille og de tyske volontører den 24., men generalsekretæren den 25. og hos vores "togholder/indermor" den 23. Det bliver da lidt skørt ikke at skal holde jul med sin familie, men det har jeg valgt at gøre sådan i år, det bliver en anden slags jul - anderledes er ikke nødvendigvis dårligt selvom det nu er svært at finde den danske julestemning når man har 30 grader.
Og når så julen er over skal vi på en lille tur til vores nabostat Kerala hvor vi skal holde nytår sammen med de tyske volontører og når vi kommer hjem derfra så tager vi faktisk af sted - men det følelses godt nok som om der er længe til.
Her kommer der billeder fra vores arrangement i dag - så kan I se hvorfor det ikke er nemt at tage fra de her skønne unger!
Det er simpelthen skønt at opleve en proces hvor vi starter med 70 børn som gerne vil lære og i dag havde vi så vores julearrangement med fest og ballade. Det har været en rigtig dejlig dag!
Som jeg skrev om sidste gange har jeg danset Gangnam Style de sidste par uger, vi har lavet Klods Hans som skuespil, vi har sunget Marys boy child for ikke at snakke om de rensdyrpandebånd og nissehuer vi har haft i gang i Play Schoolen med dans - hvor har det været hyggeligt, og jeg er rigtig glad for vi har haft sådan en god dag, og en god øvetid hvor der har været plads til at grine og have det sjovt.
Men giver også stof til eftertanke. Det betyder nemlig der kun er en uges tid til vi har den sidste dag i Lektiecafeen og i Play Schoolen. Indtil nu har jeg haft fokus på julearrangementet og på at være til stede - og det synes jeg egenlig er gået rigtig godt. Men nu er det ved at være slut som frivillig her i byen. Efter næste uge er jeg, for første gang i mit liv, skole- og arbejdsløs og hvor er der bare sindssyg mange børn jeg godt kunne tænke mig at have med hjem i min kuffert. Det bliver ikke sjovt at sige farvel til det her sted, men det har jo været det der har været aftalen fra starten og jeg føler jeg har kunne give noget her, om ikke andet så et par ord på engelsk eller sjove aftner. Men børnene, og alle de andre indere jeg har mødt, har også lært mig rigtig meget. Det her skal ikke blive alt for navlepillende, men at blive placeret i et land der er så langt fra en egen kultur giver en meget at tænke over.
Men jeg er jo egentlig slet ikke på vej hjem endnu. Jeg skal først lige holde jul her i byen, sammen med Pernille og de tyske volontører den 24., men generalsekretæren den 25. og hos vores "togholder/indermor" den 23. Det bliver da lidt skørt ikke at skal holde jul med sin familie, men det har jeg valgt at gøre sådan i år, det bliver en anden slags jul - anderledes er ikke nødvendigvis dårligt selvom det nu er svært at finde den danske julestemning når man har 30 grader.
Og når så julen er over skal vi på en lille tur til vores nabostat Kerala hvor vi skal holde nytår sammen med de tyske volontører og når vi kommer hjem derfra så tager vi faktisk af sted - men det følelses godt nok som om der er længe til.
Her kommer der billeder fra vores arrangement i dag - så kan I se hvorfor det ikke er nemt at tage fra de her skønne unger!
Nogen af mine seje dansedrene
En af Play Schoolens charmetrolde
Der skal masker til for at gøre engelske rim sjove
Der var også et rim om farver
Lektiecafeens små piger dansede en fin juledans i deres stiveste puds
Vi har fundet nissehuer til hele Play Schoolbanden
Nogen blev også lidt trætte
De store piger dansede også en indisk dans
Marry Christmas
Der var arrangeret dukketeater med julebudskab til børnene - det var nyt og anderledes
Der blev også læst et par bibelvers
jeg bad selv om et fjollebillede - men... :)
Her er de så - alle de skønne unger
Og her er forresten vores splinternye karussel - den er vi, og især børnene, rigtig glade for
Ingen kommentarer:
Send en kommentar