Tamil for goddag

- Tamil for goddag


Bloggen er tænkt som mit bindeled i mellem Danmark og Indien.
Planer er, at jeg vil forsøge at skrive om mine oplevelser, tanker og erfaringer på min 6 måneder lange rejse til Indien, så de der kunne have lyst til at følge med, får et lille indblik i, hvad der sker hos mig.
Jeg glæder mig til at dele min oplevelser med jer!
Pas på Danmark for mig :)

mandag den 23. december 2013

Juletræet med sin pynt...

Så skete det alligevel - det er blevet den 24. og en form for julestemning har sænket sig over Madurai - eller hvert fald på to værelser på YMCA Madurais hostel, nemlig vores værelse og tyskernes. Her er vi nærmest de eneste der holder jule den 24., de kristne indere holder jul på engelsk måde med start den 25. om aftenen.
Men vores jul starter altså som den altid gør - den 24. om aftenen. Pernilles forældre havde puttet et juletræ i hendes pakkekalender, så vi har faktisk et.
Vi har fået lov til at låne køkkenet et par timer så vi kan lave risengrød, tyske spätzle og chokoladefondue. Så skal vi spise oppe på vores tagteresse - eller det vil sige, vi må låne det område vi normalt bruger til vasketøj fordi der kommer et selvskab på 140 mennesker som også skal være på taget.
Ellers går dagene bare mega hurtigt, siden vi sagde farvel til de skønne unger har vi været i Kodaikanal - en hill station hvor der bare var rigtig rigtig flot natur. Vi var over skyerne, og det var bare så flot - et skytæppe og bjerge - det er altså godt lavet!
Nu kommer jule så, og i dag skal vi 5 volontører hygge os med hinanden, i morgen skal vi besøge generalsekretær og en af sekretærerne, den 26. skal vi besøge Shamilla, der også er sekretær og vores lærerveninde, Janani. Den 27 tager vi så på vores nytårsferie - det bliver til strand og hvad vi ellers lige finder på. Det bliver en god afslutning med tyskerne inden vi selv rejser videre.
Men så langt er jeg egentlig slet kommet i mit hoved - lige nu er det jul, og det skal fejres!
Fun fact i dag: i går brugte jeg 2 timer på posthuset fordi jeg skulle sende alt mit tøj hjem. Jeg sendte 15 kg hjem og jeg betalte 3900 Rs - det svarer omkring 350 kr, det er da tossetbilligt synes jeg!

Mine skønne volontørvenner!

Oppe på bjerget var der en sø - den var bare hammerflot.

Og vi red rundt om den - ja, JEG red!! 

Jeg var over skyerne - det er svært at fange på billeder

Vi var også ude at cykle!

Vi kørte 4 timer hver vej - på vej hjem var der dog ikke rigtig plads til alle, så Svenja og jeg sad på motoren, den var i forvejen lidt på overarbejde, men det var da bedre end at stå op.
Jeg har det godt og jeg hygger mig her - men jeg skal da indrømme at jeg savner de her fire tosser, resten af min familie og mine venner derhjemme, ret meget de her dage! 

Men jeg har det godt, og jeg vil rigtig gerne ønske alle en rigtig glædelig jul! 



mandag den 16. december 2013

Så kom dagen endelig - og lidt desværre

Det er simpelthen skønt at opleve en proces hvor vi starter med 70 børn som gerne vil lære og i dag havde vi så vores julearrangement med fest og ballade. Det har været en rigtig dejlig dag!
Som jeg skrev om sidste gange har jeg danset Gangnam Style de sidste par uger, vi har lavet Klods Hans som skuespil, vi har sunget Marys boy child for ikke at snakke om de rensdyrpandebånd og nissehuer vi har haft i gang i Play Schoolen med dans - hvor har det været hyggeligt, og jeg er rigtig glad for vi har haft sådan en god dag, og en god øvetid hvor der har været plads til at grine og have det sjovt.
Men giver også stof til eftertanke. Det betyder nemlig der kun er en uges tid til vi har den sidste dag i Lektiecafeen og i Play Schoolen. Indtil nu har jeg haft fokus på julearrangementet og på at være til stede - og det synes jeg egenlig er gået rigtig godt. Men nu er det ved at være slut som frivillig her i byen. Efter næste uge er jeg, for første gang i mit liv, skole- og arbejdsløs og hvor er der bare sindssyg mange børn jeg godt kunne tænke mig at have med hjem i min kuffert. Det bliver ikke sjovt at sige farvel til det her sted, men det har jo været det der har været aftalen fra starten og jeg føler jeg har kunne give noget her, om ikke andet så et par ord på engelsk eller sjove aftner. Men børnene, og alle de andre indere jeg har mødt, har også lært mig rigtig meget. Det her skal ikke blive alt for navlepillende, men at blive placeret i et land der er så langt fra en egen kultur giver en meget at tænke over.
Men jeg er jo egentlig slet ikke på vej hjem endnu. Jeg skal først lige holde jul her i byen, sammen med Pernille og de tyske volontører den 24., men generalsekretæren den 25. og hos vores "togholder/indermor" den 23. Det bliver da lidt skørt ikke at skal holde jul med sin familie, men det har jeg valgt at gøre sådan i år, det bliver en anden slags jul - anderledes er ikke nødvendigvis dårligt selvom det nu er svært at finde den danske julestemning når man har 30 grader.
Og når så julen er over skal vi på en lille tur til vores nabostat Kerala hvor vi skal holde nytår sammen med de tyske volontører og når vi kommer hjem derfra så tager vi faktisk af sted - men det følelses godt nok som om der er længe til.
Her kommer der billeder fra vores arrangement i dag - så kan I se hvorfor det ikke er nemt at tage fra de her skønne unger!
Nogen af mine seje dansedrene

En af Play Schoolens charmetrolde

Der skal masker til for at gøre engelske rim sjove

Der var også et rim om farver

Lektiecafeens små piger dansede en fin juledans i deres stiveste puds

Vi har fundet nissehuer til hele Play Schoolbanden

Nogen blev også lidt trætte 

De store piger dansede også en indisk dans

Marry Christmas 

Der var arrangeret dukketeater med julebudskab til børnene - det var nyt og anderledes

Der blev også læst et par bibelvers

jeg bad selv om et fjollebillede - men... :)

Her er de så - alle de skønne unger

Og her er forresten vores splinternye karussel - den er vi, og især børnene, rigtig glade for 

torsdag den 12. december 2013

Bryllup, Christmas Tata og Gangnam Style

December betyder at vi har rigtig mange arrangementer vi skal til - både fordi YMCA jo er en kristen organisation og derfor holder alle de forskellige projekter deres eget julearrangement, det er så hyggeligt at se både børnene på døveskolen som jeg snakkede om sidste gang, børnene på hadicapskolen også "mine egne" børn i både Lektiecafeen og i Play schoolen have det sjovt med at lærer danse, sange og få julens budskab. Der er jo mange af børnene der ikke ved hvad julen handler om. Jeg er blandt andet ved at lærer 16 drenge at danse Gangnam Style - hvis det er muligt uploader jeg en video. Til de her arrangementer er julemanden fast inventar, men det er ikke så nemt at få børnene til at forstå hvem julemanden er så her hedder han bare Christmas Tata - Julebedstefar.
Men det er ikke ligefrem det eneste jeg laver for tiden. Vi har nemlig brugt de sidste to dage på at tage til hindubryllup. Vi kom den første dag om morgenen til forlovelsesfest og frokost - jeg er dybt importeret over den måde inder bare invitere på og er super gæstfri, det har jeg tænkt mig at tage til mig når jeg engang kommer hjem. Det er vildt svært at forklare forlovelsen, og brylluppet for den sags skyld, men det er meget meget anderledes end et kristen bryllup - men en ting var det samme, man kan få lov til at kast med ris for at give held og lykke - de har jo så mange ris her :) Men efter vi så havde fået frokost tog vi hjem for at komme til reception med kæmpe udendørsbuffet, igen, jeg var målløs må jeg sige. Og så var det vildt fedt at komme til et arrangement hvor man rent faktisk kendte forskellige familier man kunne snakke med, så er man ikke bare en hvid pige der rende forvildet rundt i en saree hun har foldet efter bedste evne, nej der var vildt god stemning og  det var skønt at kunne snakke med forskellige søde familier.
Dagen efter forlovelsen kom så brylluppet som foregik om morgenen med efterfølgende morgenmad og så var der også frokost - men vi havde lige et julearrangement på tyskernes handicapskole vi skulle nå imellem de to ting.
Vi er også med i YMCAs julekor, så vi har øvet en gang om ugen de sidste næsten to måneder og nu har vi så holdt den første "koncert" i kirken og skal af sted til den næste i morgen - det er en hel anden side af Indien.
Generelt får jeg set lidt at hvert her. Man skal lige have hovedet med når man tager fra en godt stillet families bryllupsfest og ud til Muttupathi hvor børnene ikke har de samme resurser. Og det samme når man lever i et land hvor de fleste er hinduer, men hvor der nærmest er et kristent samfund i samfundet - det er virkelig spændende!
Dagens fact må være noget så enkelt som at vi har fået regn i dag - ikke bare tøseregn eller mellemregn, men rigtig voldsom regn, med torden der gør himlen helt lilla. Inderne er superglade, der er godt for landt, men det er lidt spændende at se hvordan vejene har det i morgen når nu kloakerne ikke er så gode.
Til forlovelsesfest

indgangen til brylluppet - det var så flot

Så mange mennesker var der.

Det her var nogen af de råvare der blev brugt!

Den her uge har der også været tid til indkøb af julepynt, inderne kan godt lide glimmer!

Bryllup på storskærm - det har jeg ikke prøvet før

Mere bryllup - de to søde kvinder var vi hjemme at besøge til Diwali

Det var ikke let at få gode billeder af dem det hele handlede om - men her er et ærligt forsøg

Der blev også kastet med ris

Julebutikken sparede ikke på glimmer

En af de hinduistiske guder - Ganesh 

Der var også livemusik! 


lørdag den 7. december 2013

Madurai på ti dage

Jeg ved godt, jeg har været rigtig sløv på bloggen de sidste par uger, men jeg har været travlt beskæftiget med at have mine forældre på besøg her i Madurai - det var en stor oplevelse for mig at få lov til at vise mine forældre alle de ting jeg går og laver her i Madurai.
Jeg har egentlig tænkt jeg vil vise "highlights" fra deres besøg gennem billeder. Vi har haft ti rigtig indholdsrige dage hvor vi fik set de fleste af de vigtigeste ting her i byen, som Lektiecafeen og Play Schoolen og så har vi haft tid til at snakke om alting og ingenting og  det var nok nærmest nget af det bedste.
Mens mine forældre var har gik det også december - det er sindssygt så hurtigt tiden går!December er lig med "Christmas function" på alle projekterne - arrangementer der fejre julen med taler, danse som børnene laver og forskellige skuespil. Det betyder at vi både i Play Schoolen og Lektiecafeen er i gang med at øve til op over begge øre. Jeg har lært 16 drenge at danse Gangnam Style og det kunne blive en hel blog i sig selv. For eksempel havde de lidt svært ved jeg synes de skulle danse hvad de havde lyst til - de er derimod rigtig gode til at kopiere hvad jeg gør. Men de har fundet ud af det faktisk er sjovere er gøre hvad man selv synes - så det er en succes.
Vi forsøger også at holde julens traditioner ved lige hernede, for eksempel har mine søde forældre, og Pernilles også, givet os hver en julekalender og jeg var så heldig, at Birthe har skåret en hel engelskare ud til mig, som nu hænger og pynter på vores værelse. Derudover får vi set julekalender, hørt julemusik og vi har også fået pyntet reseptionen her på YMCA, så det er rigtig hyggeligt.
Generelt har jeg fundet ud af vi i Danmark har mange juletraditioner - vores tyske volontørvenner kan hvert fald ikke rigtig følge med i vores mandelgaver, Luciadag, julekalender, kalenderlys og hvad vi ellers har.
Der er nødt til at komme en hel håndfuld billeder til det her indlæg for at sætte lidt kulør på.
Fun factet den her gang fik jeg inspirationen til da mine forældre var her. Man glemmer lidt det ikke er hverdag for alle at køre rundt i små, gule, trehjulede autos som dem jeg kører med. Det kan godt være en lidt vild oplevelse fordi man for det første jo kører i den forkerte side at vejen hernede i forhold til hvad vi gør derhjemme. Derudover går de ikke så meget op i at overholde reglerne og jeg kunne hvert fald mærke min mor til tider var lidt nervøs for sikkerheden.

Mens mine forældre var her fik vi også skypet med mine brødre, så hele familien var samlet!

Vi var på besøg på en privatskole - vi har været det før, men det er altid en oplevelse.

Der blev også tid til at være turister og snakke med elefanter.

Mor og far deltog i min hverdag - hver onsdag øver vi til julekor, her deltog mine forældre også. 

Mine drenge der danser Gangnam Style 

Mine forældre har søgt hos Lego om at få noget til Play Schoolen - det gør stor lykke!

Hverdagsleg i Play School

Vi deltog også i en navngivningscermoni 

Man kan godt se cermonien var hinduistisk med de røde prikker vi fik i panden. 

Det har været en dejlig uge hvor vi fik snakket rigtig meget om både kultur og relgion - og alt det andet.
Jeg lover der går kortere tid inden jeg skriver næste blog. 
Glædelig anden søndag i advent i morgen.  

torsdag den 21. november 2013

En uge med besøg fra Danmark

Tiden den går bare så hurtigt og jeg forsøger virkelig at følge med. Siden sidste blog har Pernilles forældre og to søstre været her - det var vildt sjovt at se Indien gennem deres øjne, man ser jo forskellige ting. Vi fik redet den første tur på en elefant, og jeg er helt sikker på det ikke er sidste gang Pernille og jeg gør det menes vi er i landet. Også Pernilles familie synes det var en god oplevelse.
Derudover fik vi vist dem vores hverdag med blandt andet en aftengudstjeneste hvor vores kor sang, Lektiecafeen og Play School og eller bare hele den stemning der er her i byen - larmen, lugtede og de rigtig mange mennesker var indtryk i sig selv. Vi var også så heldige at der på Pernilles families hotel var både pool og fitnessrum, så det var skønt at tage et par shorts på (det er første gang i over 2 måneder jeg har kunne det) og løbe en tur på et løbebånd. Nu glæder jeg mig bare hel vildt til på søndag hvor mine forældre kommer og skal bo i byen i 10 dag, det bliver en god oplevelse for os alle sammen!
Ellers har vi været i gang med at male på væggene i Lektiecafeen - faktisk har vi brugt hele weekenden på det projekt, men det har været vildt hyggeligt. Ikke mindst fordi der har været forskellige børn og voksne forbi for at se hvad det var de hvide havde gang i. På den måde mødte jeg tre sjove gutter der bor over på Boys Home der er et slags børnehjem i YMCA-regi, det var vildt sjovt at snakke lidt med den.
Fun fact fra den her uge: hvis man tænder for fjernsynet her ( ja, sådan. Et har vi) kan man ikke undgå at så falde over en indisk film - filmindustrien er kæmpe stor, de har jo Bollywood som de fleste nok kender, men her i Tamil Nadu som er den stat jeg bor i, har de faktisk den andenstørste industri, og det er de meget stolte af.

Søde Janani - hun er lærer i Play Schoolen

Suthasan og Prem klædt ud på Childrens Day

Vi havde lavet en lille optræden som skulle lære børnene farverne. De bliver bare altid lidt generte når der er andre mennesker.

Malerprojektet 

Jeg synes resultatet er blevet rigtig fint.

It`s nice to be important, but it's more important to be nice!

Monsterfisk - drengen i Lektiecafeen er glade for deres nye venner

mere monster

Monster

Monster - igen :) 



Drengene er lidt for gode til at slås - jeg synes det var på sin plads med teksten "No fighting" 

Fra elefantturen da Pernilles forældre og to søstre var her

De er pæn store sådan nogen elefanter kan jeg fortælle! Men det var sjovt, det var ikke sidste gange jeg skal ride på sådan en!